GOLFmagasinet.jpg
Tip en ven Print
Få bedre drives
Foto: JSLP

Få bedre drives

I denne udgave af GOLF ACADEMY kigger vi nærmere på, hvordan en bedre teknik kan give mere længde i drivet. 23-07-2008 kl. 10:00 af Benjamin Vrang, Lead Master Instructor & Partner, Nyholm Golf Academy

Til at begynde med kan det betale sig at se på om man har:

Det rette udstyr
Den bedste metode til at finde den driver, der passer dig bedst, er at bestille tid hos en PGA-pro som har en TrackMan eller lignende måleudstyr. TrackMan måler alle data på bolden, fra bolden er i luften, indtil den lander, og kan give oplysninger om alt fra, hvor meget bolden spinder, til hvor højt og hvor langt den flyver. Med sådan en test er man langt bedre i stand til at finde den driver, der passer ens sving bedst. En brugbar tommelfingerregel er dog, at hvis din svinghastighed med driveren er under 160 km/t., så skal du gå efter en driver med regular flex og et loft på minimum 11 grader. Og først når din svinghastighed er over 160 km/t., skal du begynde at overveje skafter med stiff flex og et loft på mindre end 11 grader.

Dernæst gælder det om én ting, nemlig:

Øvelse
Alt for mange klubspillere mister balancen eller ender med vægten på deres højre fod. Dette medfører tab af power og dårlig boldkontakt. Prøv derfor følgende simple øvelse. Slå 12 bolde med driveren med normal svinghastighed. Efter hvert slag skal man holde den viste afslutning i balance indtil bolden lander. Øvelsen er først gennemført, når det lykkes efter 12 slag i træk.

Der er fire nøglepositioner, der alle har betydning for, hvor langt din bold vil flyve:

 

Opstilling

opstilling.jpgSKAB EN SOLID BASE

* BRED STANCE En bred stance giver mulighed for at komme over bag bolden i tilbagesvinget, samtidig med at kroppen er i fuld balance
* BOLDPLACERING VED VENSTRE HÆL Nødvendigt for at ramme bolden i en opadgående bevægelse.
* VÆGT 55 PCT. PÅ HØJRE FOD Giver fornemmelsen af, at bolden skal fejes væk fra tee’en.
* TEE BOLDEN HØJT Da målet er at starte bolden højt, kræver det, at halvdelen af bolden er over toppen af køllehovedet.
* HÆNDER BAG BOLDEN Er med til at sikre, at man ikke slår ned på bolden
* GRIPPET Sørg for, at minimum tre knoer er synlige på venstre hånd – jo færre knoer, jo mindre rotation. En typisk fejl er at spænde for hårdt med hænder og underarme, derfor er det vigtigt at holde afslappet på grippet. På denne måde vil køllehovedet have meget lettere ved at rotere igennem træføjeblikket. Rotationen skaber power og fart.

Tilbagesving

tilbagesving.jpgROTER VENSTRE SKULDER BAG BOLDEN

På toppen af tilbagesvinget er vægten ovre på indersiden af højre fod. Skuldrene er fuldt roteret, og den venstre skulder er flyttet over bag bolden. Håndleddene er bøjet og venstre er arm strakt. Det skaber en god vidde i svinget. Denne position giver mulighed for at ramme bolden på den rigtige opadgående bane og samtidig udnytte et vægtskifte til at få mere fart igennem træføjeblikket.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Impact

impact.jpgHOLD HOVEDET BAG BOLDEN, OG RAM BOLDEN INDEFRA

Da målet er at slå bolden op i luften, er hovedet nødt til at være bag bolden i træføjeblikket. Den rigtige måde at opnå denne position på er, at starte nedsvinget med at lade underkroppen glide frem mod målet, og samtidig lade højre arm falde ind til kroppen. På denne måde vil vægten gå over på venstre ben, mens overkrop, og hoved bliver bag bolden, og køllen bliver leveret indefra og op i bolden. Forsøg derudover i nedsvinget at lade håndleddene været bøjet indtil lige før træføjeblikket. Først i sidste øjeblik skal håndled og arme rettes ud, så begge arme i impact er strakte.

 

Afslutning

afslutning.jpgFULDFØR SVINGET I BALANCE

I gennemsvinget er det vigtigt at rotere højre arm over den venstre, så køllen frit kan svinge om og afslutte bag nakken. Husk at afslutte i balance med vægten til venstre og højre fod helt oppe på tåspidsen.

 

Læs mange flere spændende artikler på www.golfmagasinet.dk, hvor du også kan tilmelde dig et abonnement på GOLFmagasinet, deltage i konkurrencer om flotte præmier og meget mere.

JSL PUBLICATIONS A/S © 2009 - WWW.JSLP.DK