

Flinke mennesker, fine golfbaner, fantastiske måltider og femstjernede hoteller er hvad besøgende i Marokko kan forvente sig. GOLFmagasinet var på en femdages visit i landet, som er meget interesseret flere golfturister til de gode baner i landet.
Husk guide og chauffør
Men vi er nødt til at påpege, at Udenrigsministeriets rejsevejledning advarer: ’Der er en betydelig risiko for terrorhandlinger i Marokko.’ Og sandt er det, at Marokko nok ikke er et land, golfturisten begiver sig ud i på egen hånd. Det er en god ide at tage imod tilbuddet om at få guide/chauffør på ture og udflugter, men så er det efter vores erfaring helt uden problemer at opleve landet, der byder på et væld af anderledes indtryk.
Designet af Trent Jones
Næsten alle golfbaner får prædikatet Kong Hassan II’s hjemmebane. Så meget sandhed er der i det, at den golfglade konge har æren for de mange baner – f.eks. Royal Golf Dar Es Salam i hovedstaden Rabat, hvor Robert Trent Jones har designet 27 fantastiske huller, som det kan anbefales at bruge en hel ferie på.
Møder kongens bror
Rabat er desuden en by, der har sin egen koloni af udlændinge, og i kvartererne omkring banen, er der nye små hoteller af høj kvalitet. Mange danske rejsebureauer har desuden faste aftaler med gode hoteller i byen. På de fleste baner vil man opleve, at caddierne jobber prisen op ved at fortælle, at de gik caddie for kongen. ikke desto mindre mødte redaktøren af dette blad den nu afdøde konges bror, da han ankom på tidligt om morgenen på Royal Golf de Marrakech.
Royalt snyd
Der er mange historier om kongen - f.eks. den om en pro-am, han spillede med deltagere i Marokkos eneste professionelle turnering opkaldt efter kongen. På et par 5 hul fik kongen en bogey, og det siger pro’en til caddien på vej væk fra green. Caddien siger: Kongen fik en femmer! - Nej, siger pro’en, en bogey - en sekser. Hvortil caddien svarer: - Kongen scorer aldrig højere end fem.
Læs mange flere spændende artikler på www.golfmagasinet.dk, hvor du også kan tilmelde dig et abonnement på GOLFmagasinet, deltage i konkurrencer om flotte præmier og meget mere.